Historien

En sen sommeraften

I 2013 sad to gamle venner over en god omgang grillede bøffer og et godt glas rødvin. Samtalen flød og tankerne var vidtløftige, men idéen var klar - hvis de to lagde kræfterne sammen, brugte deres individuelle kompetencer og arbejdede hårdt ville de være i stand til effektivt og prisvenligt at levere slideshow video og andet dynamisk indhold.

De to venners baggrund for at tænke disse tanker startede nu mange år før. Chris Mortensen har således haft lederstillinger igennem de sidste 15 år indenfor detail, og engros, og han har sideløbende opkvalificeret sig til blandt andet at lave hjemmesider med et enkelt og brugervenligt design, som skal kunne begå sig på en bred vifte af platforme og enheder.

Jacob Horney har i 16 år virket som professionel musiker og medieproducer ved flere forskellige medievirksomheder, hvor stemmen til indtaling, samt evnen til at kommunikere musisk i et kommercielt og fokuseret tonesprog blev knivskarpt. Jacob har også en baggrund i at undervise i engelsk og musik såvel i voksenundervisningssammenhænge samt i efterskoleverdenen. Den pædagogiske ballast giver desuden en grundig forståelse for kommunikation i øjenhøjde og formidling med gnist og nerve.

Arbejdet med opstarten

Panorama Media I/S var en legeplads, hvor der blev idéudviklet og filet kanter, og snart var de første spæde skridt taget. På et netværksmøde i København, medio 2014, render de to ind i, hvad der senere skulle blive tredie mand i Panorama Media, Lars Jensen. Der var fra starten af en fælles forståelse af, hvad godt grafisk design og brugervenlighed er, og da Chris og Jacob igennem nogen tid alligevel havde haft flere personer til samtale, med erfaring inden for grafisk design og virksomhedsdrift, var deres nysgerrighed vakt ved det første møde med Lars.

Lars Jensen har mangeårig erfaring med at drive virksomhed indenfor servicefaget, og har herigennem høstet megen viden om iværksætteri. Med en baggrund som underviser på Erhvervsskolen i Horsens i bl.a. teknisk tegning (certificeret professionel bruger af AutoCAD) har Lars desuden tilegnet en sig veludviklet sans for formidling, hvilket ses både i hans tilgang til kunder samt i hans fornemmelse for præsentation af indhold.

Siden opstarten har Panorama Media udviklet sig fra en simpel idé til en dynamisk virksomhed, som bygger bro mellem brugerflade og indhold, lyd og billede, tale og musik og ikke mindst virksomheder og kunder.